Dronningborg Maskinfabrik Historien

            Grundlæggeren af Dronningborg Maskinfabrik, Niels Kristian Nielsen blev født den 15. august 1866 i Hundslund Sogn ved Odder, Hads Herred. På et husmandssted ved herregården Aakjær mellem Århus og Horsens. Som kun 11-årig kom han ud at tjene som vogterdreng i sommerhalvåret. Betalingen var 4 Rigsdaler om året samt et par nye træsko.

           I landsbyskolen, hvor han kun gik om vinteren, havde han ikke vist stor boglig interesse, og han kom derefter i tømrerlære og tilbragte to vintre på håndværkerhøjskolen Vallekilde, hans eneste teoretiske uddannelse. Derefter fik han arbejde som tømrersvend. Efter endt lære fik han bl.a. arbejde hos en møllebygger, der også fremstillede rensemaskiner. Som kun 24-årig blev han leder af tømrerafdelingen på cementfabrikken Rørdal i Ålborg . 

              På samme måde som grundlæggeren af Brødrene Bendix, Georg S. Bendix, som var blevet inspireret af Industriudstllingen i 1888, så også N. Kr. Nielsen maskinindustriens fremtidsmuligheder i dansk landbrug, hvor man hidtil havde hjulpet sig med manuelt arbejde. Der var på dette tidspunkt kun 3-4 handelsfirmaer i Danmark af betydning på dette område og kun enkelte danske fabrikanter. Læs Historien om Brødrene Bendix , klik her   .

                  Mens N. Kr. Nielsen boede i Nørresundby, startede han 1. marts 1891 i det små en produktion af rensemaskiner på grundlag af en kapital på 1500 kr., som han have sparet sammen ved sit arbejde som svend. I 1892 skabte han en rensemaskine, der senere blev kaldt "Dronningborg-typen" efter fabrikationens udflytning til Dronningborg. Det første år blev der solgt 70 maskiner; seks år senere blev der solgt 200 maskiner. En "rensemaskine" skal rense kornet for avner og aksstumper.    

               I 1894 overtog N. Kr. Nielsen Dronningborg Mølle, der var i så elendig stand, at den blev handlet ubeset. Møllen blev bortforpagtet og møllens stuehus rummede bolig til mølleforpagteren samt Nielsens beboelse og værksted. Møllen leverede i mange år den eneste trækkraft til værkstedet, hvis maskiner bestod af en primitiv båndsav, en hjemmelavet drejemaskine og en brugt boremaskine. Først i 1902 fik virksomheden sin første petroleumsmotor.     

               I 1906 købte N.Kr. Nielsen en grund på 1 td. land 1 km nærmere Randers. Her byggede han i 1907 en privatbolig og i i 1908 den første fabriksbygning. I 1909 udvidedes grunden med yderligere 1 td. land. I 1911 flyttedes jernafdelingen til den nye fabrik, mens træafdelingen blev på den gamle fabrik.

                  N.Kr. Nielsen nøjedes ikke med at efterligne eksisterende maskintyper, men satsede på egne konstruktioner og skabte normaltypen for kaste- og rensemaskiner i Danmark. I 1911 leveredes den første danske selvrensende bredrenser, under navnet "Dania 3A". Konstruktionen, "Dronningborg-princippet", en "halvrenser", blev anvendt af samtlige danske og også enkelte tærskeværksfabrikker i udlandet. Den blev afprøvet med vellykket resultat på Statens forsøgsgård. Især hvad angår frøtærskning ansås den for at være bedre end alle udenlandske mærker. I 1914 introduceredes en ny konstruktion, enkeltrenseren "Dania", der viste sig mest egnet til dansk landbrug og efterhånden overtog markedet fra dobbeltrenseren, "Dania Vægtsorterer".

             I 1915 nedbrændte den gamle fabrik ved Møllen, og al produktion flyttedes derefter ud på samme grund som privatboligen.

           Allerede i 1907 blev der produceret 1200 rensemaskiner årligt; i 1916 var årsproduktionen oppe på 2500 rensemaskiner.  I 1917 beskæftigede fabrikken ca. 70 mand med en årlig omsætning på 360.000 kr. Man havde ca.2-300 forhandlere over hele landet. Fabrikant Nielsen holdt ikke rejsende, brugte næsten intet på reklame; fabrikkens produkter blev anbefalet fra forhandler til forhandler efter "mund-til-mund" metoden.    

               I 1892 havde fabrikken leveret 22 kaste- og rensemaskiner; i 1916 2350 stk. I 1917 havde man indtil da leveret ca. 20.000 af denne maskintype. I 1915 og 1916 leverede man henholdsvis 250 og 450 tærskeværker.

               I en årrække forhandledes Dronningborgs maskiner af Brdr. Bendix, H.C. Petersen & Co. og Ole Sørensen, København. Efterhånden overgik salget til maskinhandlere og smedemestre, og i 1934 havde man ca. 1800 forhandlere.

               I 1925 konstruerede fabrikant Nielsen en ny kværn, Dania kværnen. I 1930 solgte man næsten 2200 tærskeværker og 1300 kværne. Fabrikken beskæftigede 152 mand plus 20 mand på en ny fabrik i Hjørring, der var oprettet i 1926. Fabrikken i Randers dækkede et areal på 6600 m2.

               I 1931 havde Dania tærskeværker en markedsandel i Danmark på 28,15%; Dania kværne havde tilsvarende en andel på 22,81%.

               1. januar 1931 omdannedes virksomheden til et aktieselskab, "Dronningborg Maskinfabrik A/S", med en aktiekapital på 550.000 kr. og N.Kr. Nielsen som hovedaktionær.

                      I 1936 kom den første mejetærsker til Danmark, en Massey-Harris, købt af godsejer Flemming Juncker på godset Overgård.    

                  I 1938 døde N. Kr. Nielsen, og samme år blev en bugseret Massey-Harris indkøbt til Egebjerggård på Fyn. Og N. Kr. Nielsens søn, I. Damgaard Nielsen, besluttede, at Dronningborg skulle satse på mejetærskere.    

                  I 1944 var der fremstillet over 30.000 "Dania" enkeltrensere, og efter 2. verdenskrig havde Dronningborg en markedsandel på 33% i Danmark.

                  I 1955 blev tærskeværk nr. 60.000 produceret, og Dronningborg Maskinfabrik tegnede sig for over 60% af tærskeværkerne i det danske landbrug.

               Her kommer webmaster med en personlig erindring: En gang i 1950’erne var jeg sammen med min far og mor på rundvisning på Dronningborg Maskinfabrik i Randers. Vi kom rundt i hele fabrikken bortset fra et sted, hvor vi kom forbi en lukket dør, som vi meget hurtigt blev ledt forbi. Der skulle vi åbenbart ikke ind. Min far fortalte senere, at han bagefter, nærmest hviskende, havde fået at vide, at derinde arbejdede man på at udvikle den første Dronningborg mejetærsker.

                 Udviklingen af tærskeværker var kulmineret med hobetærskeren, der bestod af et tærskeværk monteret på en stålramme på hjul. Nu kunne tærskeværket køres ud i marken til travhobene og her blev maskinen trukket af kraftoverføring fra traktoren. (Se billedet).

               Nu manglede man blot at kombinere tærskeværket med en mejeanordning, og det blev derfor besluttet at starte en mejetærskerproduktion, mest med forbillede i den svenske Aktiv mejetærsker.    

Den første mejetærsker blev bygget i USA i 1834. Trækkraften kunne være heste, som vist på billedet, eller et damplokomobil. Især i Californien blev store arealer i 1854 høstet med mejetærsker, da "guldfeberen" trak arbejdskraften væk fra landbruget. Den første selvkørende mejetærsker blev bygget i 1866. Den var også selvforsynende, da den blev drevet af en dampmaskine, hvor man fyrede med det tærskede halm.

Illustration: Jørgen Kjær: Dronningborg - den danske mejetærsker. I: Veterantraktoren. Fra motorplov til mejetærsker. 2012. S. 103.

                 Dronningborgs første bugserede mejetærsker blev prøvekørt i 1953, men blev ophugget efter endt prøvekørsel, da I. Damgaard Nielsen ikke mente, den levede op til fabrikkens kvalitetskrav.

                 I efteråret 1953 startede udviklingen af en prototype til afprøvning i høsten 1954. Efter afprøvning og forbedringer besluttede man at bygge 5 4½-fods bugserede mejetærskere til afprøvning i høsten 1955. Med henblik på høsten 1956 blev det besluttet at fremstille 50 5 fods mejetærskere, som man kunne markedsføre i 1955 under betegnelsen D-500 (D-480).  En danskfremstillet bugseret Dronningborg mejetærsker konstrueret specielt til danske høstforhold.    

                I 1965 kom den 6 fods D-600 på markedet. Og i 1967 kom en 7½ fods bugseret mejetærsker, D-750. (Se billedet). Den var oprindeligt udviklet og produceret i 1965 af VETY, maskinfabrikken "Vestjyden" i Lemvig, som i 1967 blev opkøbt af Dronningborg. Her var fremføringssejlet erstattet og skærebordet udstyret med indføringstromle og indføringskanal, der fordelte materialet jævnt i tærskecylinderen. Det var en stor nyhed for en bugseret mejetærsker. 

      I begyndelsen af 1958 blev det besluttet at udvikle en selvkørende mejetærsker, der blev afprøvet sommeren 1958 i Danmark og senere i Norge. Det blev en 7½ fods selvkørende mejetærsker D-900 (D-880) (Se billedet),  og D-950, hvor ca. 50% af komponenterne var genbrug af den 7½ fods bugserede model, der nu på en måde blev i stand til at køre selv.

                 20 maskiner blev fremstillet til sæsonen 1959. Først afprøvet hos Landbrugsteknisk Institut i Norge og året efter i Danmark ved Statens Redskabsprøver.

                  Et lille curiosum: Skærebordets bredde blev målt i fod, en måleenhed, der dengang varierede fra land til land afhængig af en menneskefods længde. Da norske "fødder" dengang var mindre end danske blev 7½ fods maskinen i Norge opfattet som en 8 fods maskine.       

             Gennem årene blev Dronningborg produkter internationalt kendt. Man eksporterede til hele verden. Dronningborg mejetærskere var i 1964 den mest solgte mejetærsker i Irland, og man havde afdelinger i Sverige og England.

                Der er ikke plads til detaljeret omtale af hver enkelt af Dronningborgs mejetærskermodeller. Her må man se på den enkelte model i billedgalleriet    Dronningborg mejetærskere , klik her .  

       The "Great Dane", der dengang var Danmarks største mejetærsker, blev markedsført fra 1965 i to versioner, 10-fods modellen D-1500 og 13-fods modellen D-1800. Den kunne leveres med førerhus og klimaanlæg.

        I en brochure citeres følgende udtalelser:

"Kapaciteten er dobbelt så stor som på min 8-fods Dronningborg" (Farmers Weekly). "Aldrig har jeg set en mejetærsker køre så hurtigt med så lille et spild og så fin en færdigvare" (Farmer and Stockbreeder). "Den er fantastisk i lejesæd" (Power Farming). "Problemerne i høsten har aldrig været klaret så let som i år" (Anders Dahl Pedersen, Råby).

   I 1968 kom 8½ fods mejetærskeren D-1200. Herefter var "Hydraulisk orbitrolstyring" standard på en Dronningborg mejetærsker. Det vil sige, at der kun er ét håndtag til manøvrering; vendinger kan foretages mere glidende uden brug af kobling eller gearskift.    

          Fabrikant I. Damgård Nielsen (se illustration) døde i 1966. Men allerede i 1964 var virksomheden overdraget til en selvejende institution, Dronningborg Maskinfabriks Fond. Ifølge en paragraf i fondens fundats kunne der ydes støtte til videnskab og forskning inden for landbruget.

     I 1969 kom D-2500 som en 14-fods, 16-fods mejetærsker, der efterfulgtes i 1975 af 16-fods, 18-fods, 22-fods modellen D-2600.

        D-2500 anses for at være en af de flotteste mejetærskere produceret på Dronningborg Maskinfabrik. Se illustrationen.      

     I 1971 kom D-2200 som en 12-fods, 14-fods og 16-fods mejetærsker. Den efterfulgtes i 1974 af storebroderen D-2250. D-2200 blev set som særlig anvendelig på større brug og maskinstationer.  

         I 1975 fik ingeniør Søren Hugo Andersen designerprisen for D-2200.

               I 1982 fik man behov for at udvide aktiekapitalen fra 15 mio. til 70 mio., fordelt således: Dronningborg Maskinfabriks Fond, 41%, Chr. Augustinus Fabrikker A/S, 17%, Pensionskasser tilknyttet PKA: 22%, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD): 22%. I 1984 skete yderligere kapitaltilførsel fra ovennævnte investorer.

Forud for dette var gået en økonomisk krise, som vil blive nærmere beskrevet..

          Op gennem 1970'erne og 1980'erne stod man selv for driften af systemerne, der senere udskiltes i et selvstændigt selskab, Dania Data Service, der i 1987 havde 70 ansatte og en omsætning på 30 mill. kr.

         Anvendelsen af edb muliggjorde et produktionsprincip, der kaldtes "just-in-time". I stedet for masseproduktion produceres efter ordrer. En komponent produceres nu først dagen før, den skal monteres. Således produceres meget få eller ingen komponenter til lager; den interne lagertid reduceres til et minimum, og store mellemlagre undgås. Der frigøres kapital fra lagrene, således at det betale sig at producere små serier.

         I 1987 var Dronningborgs mellemlagre på den måde reduceret med 25 %, og gennemløbstiden for en mejetærsker var nede på 25 dage mod 100 tre år tidligere. Selvom en mejetærsker består af 5000 enkeltkomponenter.("gennemløbstid": tidsrummet fra produktion af den første komponent, indtil den færdige mejetærsker står klar).

          I 1991 opererede man med en produktion på ca. 800 mejetærskere om året baseret på detaljerede produktionsplaner for ti dage ad gangen.

Kilder: Civiløkonomen 11/1987. CAD/CAM world. 1991, årg. 4, nr. 5 . (Ifølge CAD/CAM's artikel skulle gennemløbstiden være blevet reduceret til 25 dage fra 50 dage; men tidsrummet oplyses ikke).

                 I juni 1984 indgik man en aftale om produktion af mejetærskere til den canadisk-britiske koncern Massey-Ferguson (oprindeligt en fusion mellem det canadiske Massey-Harris og det engelske Ferguson).

            Foruden fabrikken i Randers bestod hele koncernen derefter af en række skandinaviske salgscentre samt Dania Traktor A/S i Kbh. overtaget fra MF.

             Baggrunden var en krise i landbruget, der skyldtes den amerikanske præsident Jimmy Carters kornembargo mod Sovjetunionen pga. dette lands invasion i Afghanistan. En høj rente i USA nævnes også som årsag til landbrugskrisen. Salget af mejetærskere i den vestllge verden faldt fra ca. 80.000 i slutningen af 1970'erne til godt 40.000 i 1984.

          Massey-Ferguson var i samme periode reduceret fra 68.000 ansatte til 22.000. Man skulle forny sin mejetærsker modelrække, hvilket ville kræve store investeringer. Her var Dronningborg Maskinfabrik parat til at introducere en helt ny generation af mejetærskere baseret på ny teknologi og brugerkomfort.

           Der blev derefter produceret Dronningborg Mejetærskere i MF farver og med MF typebetegnelse. Samtidigt med at der fortsat produceredes mejetærskere med navnet "Dronningborg".

          Dronningborg Maskinfabrik bevarede sin selvstændighed, opretholdt sit eget salg i Skandinavien. Foruden veletablerede eksportmarkeder som Saudi-Arabien, Tunis, Belgien kom man nu i kraft af eksportaftalen med MF så langt væk som til Japan, Australien, Sudan samt de europæiske hovedmarkeder.

Kilde: Børsen/Østjylland, den 18. marts 1985. 

           Se en brochure udgivet efter samarbejdet med MF; brochuren dækker Dronningborg koncernens produktprogram, som blev forhandlet af dens D-centre og et stort antal private forhandlere i Dronningborg og Dania Traktors forhandlerkæder:      Dronningborg MF . Se også koncernens organisation på sidste side i brochuren.

      I 1991 var man kommet i økonomiske vanskeligheder, men virksomheden blev reddet, bl.a. ved at en stor aktieanpart blev købt af det engelske Massey-Ferguson, som i 1998 blev overtaget af den amerikanske koncern AGCO. Varemærket ”Dronningborg” forsvandt til fordel for ”Massey-Ferguson” eller ”MF”, men udvikling og produktion fortsatte i Randers.

Og i 2009 blev en ny og meget avanceret mejetærsker, MF 9280 DELTA, se billedet, udviklet og produceret af fabrikken i Randers. Den var baseret på et nyt konstruktionsprincip, som amerikanske udviklere uden held havde prøvet at få til at virke gennem tre år.

Men i Randers kunne man, og efteråret 2009 blev maskinen kåret af tyske landbrugsjournalister som ”Machine of the Year 2010” på Agritechnica-messen i Hannover.

Men måneden efter meddelte AGCO, at man agtede at lukke fabrikken i Randers og flytte mejetærsker-produktionen til Breganze i Norditalien, og fredag d. 9. juli 2010 var det fyraften for sidste gang på det, der startede som Dronningborg Maskinfabrik.[2]

En tidligere ansat ved Dronningborg Maskinfabrik, Steen Trampedach, har fortalt, hvorledes den amerikanske direktør havde været overrasket over, at de ansatte – til trods for meddelelsen om lukningen – blev ved med at passe deres arbejde og overholde alle aftaler lige til den sidste dag. Han havde rost dem for det og udtalt, at Danmark nok var det eneste land, hvor man kunne nedlægge en sådan arbejdsplads uden at det havde givet anledning til demonstrationer, arbejdsnedlæggelser og modarbejdelser.

”Men I Randers var vi stolte af vores produkt - og ville til det sidste vise at vi har kæmpet alt det vi kunne, og med god samvittighed aflevere vores produkt til Italienerne, med håb om at det vil leve mange år endnu.” [3]

Se også Dronningborg mejetærskere og Dronningborg album  samt Dronningborg MF album Dronningborg Koncernens samlede produkt-sortiment i sidste halvdel af 1980'erne.

Se Steen Trampedachs hjemmeside, klik her. 

Flere oplysninger og illustrationer kan findes hos Facebook-gruppen For gamle ansatte på Dronningborg Maskinfabrik, klik her. 

Oplysninger om Dronningborg maskinfabrik kan også findes under: Søhøjlandets Landbrugsmuseum samt  Fakta om Danske Virksomheder

[2]   Weekendavisen d. 23.07.2010. 1. sektion, s.4.

[3]   Steen Trampedach i mail til mig 17.10.2010.

        "Hvordan placerer en dansk mejetærskerfabrik sig i første række i den hårde konkurrence mod verdensgiganterne?

Svaret er enkelt: Man gør simpelthen tingene bedre. Man lægger større omhu i detaillerne, større vægt på kvalitet og driftssikkerhed - og giver kunderne væsentlig flere fordele for pengene"

Det er netop, hvad Dronningborg har gjort med sine store 10- og 13-fods mejetærskere - D-1500 og D-1800 - og det var nøjagtigt det samme, man gjorde, da man i sin tid konkurrerede de udenlandske bugserede mejetærskere ud af det danske marked.

Citatet stammer fra en brochure for Dronningborgs D-1500 og D-1800 mejetærskere, også kaldet "Great Dane", der kom i begyndelsen af 1970'erne.

Når produktionsvirksomheder som Dronningborg Maskinfabrik forsvinder fra Danmark, har vi tit hørt den belæring, at det er selvforskyldt; vi skal ikke bare blive ved med at køre i de samme traditionelle baner; vi skal i stedet være kreative og innovative, være fremtidsrettede, gå nye veje, være miljøbevidste, satse på kvalitet i stedet for på kvantitet osv. Vi skal ikke længere leve af produktion, men af know-how osv. Og man overser, at know-how ikke opstår af sig selv ud af den blå luft, men i et produktionsmiljø.

Denne bedrevidende, overfladiske og åndshovmodige belæring kommer fra intellektuelle personer uden tilknytning til produktionslivet, og som ikke har gidet sætte sig ind i tingene. Desværre har de haft stor indflydelse på meningsdannelsen. 

Derfor var det ret skuffende - om end ikke særligt overraskende - at læse følgende i et nyhedsbrev fra Venstre 24.10.2018: "Alt for længe, har vi ladet stå til, mens alt er kørt, som det plejer". Udtalelsen er urimelig og uden bund i historiske kendsgerninger.        Den slags politisk korrekte venstrefløjs-klichéer kan landbrugets gamle parti ikke være bekendt overfor et erhverv og en virksomhed, der havde viljen til at være fremadrettet.  

I forhold til fabrikken i Randers er disse udtalelser malplacerede og overflødige. Netop hvad angår innovation var man blandt de førende internationalt. Også hvad angår miljøhensyn, som det fremgår af tidligere afsnit. Og som ovenstående citat viser, var man også tidligt bevidst om det nødvendige i at satse på kvalitet, hvis man ville klare sig internationalt.

Men lige lidt hjalp det; fabrikken i Randers lukkede. Know-how, det havde taget 116 år at opbygge, og som her havde gjort Danmark førende internationalt, forsvandt ud af landet. Ikke til et lavtlønsland i det fjerne Østen, men til Italien.

Og de intellektuelle kredse, der vil belære os om, at vi skal leve af know-how, være innovative osv., osv., de har været totalt ligeglade.

Af tekniske årsager (pladsmangel) er jeg nødt til at fortsætte historien om Dronningborg Maskinfabrik på en anden side, klik her: Dronningborg nyere tid.  

Der vil senere blive flyttet om på de enkelte afsnit. Jeg beklager, at det lige nu går ud over overblikket. OC.   

Se også Dronningborg mejetærskere og Dronningborg album  samt Dronningborg MF album Dronningborg Koncernens samlede produkt-sortiment i sidste halvdel af 1980'erne.

Se Steen Trampedachs hjemmeside, klik her. 

Flere oplysninger og illustrationer kan findes hos Facebook-gruppen For gamle ansatte på Dronningborg Maskinfabrik, klik her. 

Oplysninger om Dronningborg maskinfabrik kan også findes under: Søhøjlandets Landbrugsmuseum samt  Fakta om Danske Virksomheder          

Forhandlingen af Dronningborg Maskinfabriks produkter blev en central del af min bedstefars maskinforretning i Landsled, læs her: Klintevej 150 .

Det fortsatte det med for min far og min fætter, Arne Hansen, i Maskinforretningen i Keldby .