Fangerne fra Stutthof

Her er jeg fotograferet mellem to tidligere soldater i den sovjetiske hær. De havde været fanger i koncentrationslejren Stutthof og havnede den 5. maj 1945 på Møn. (Foto: Christian Christiansen).

"Prammen" i Klintholm Havn.

Billedet er medtaget, fordi det har berøring med en udløber af 2. verdenskrig, der også kom til Møn, historien om "Prammen".

Om morgenen den 5. maj 1945 blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til fiskerihavnen Klintholm på Østmøn. Ombord befandt sig ca. 350 fanger fra konentrationslejren Stutthof i den daværende fristad Danzig, der sammen med Østpreussen var blevet omringet af den sovjetiske hær. De havde været under bugsering i mange dage, og ifølge nogle beretninger skulle de have været sænket på dybt vand i Østersøen. Nu kom de i stedet til Møn.

Forhistorien

                             Koncentrationslejren Stutthof lå på Fristaden Danzigs område nær grænsen til Østpreussen. I krigens sidste måneder påbød en ordre fra Heinrich Himmler, øverste chef for SS, at ingen koncentrationslejrfange levende måtte falde i de allierede magters hænder.

                     Den 18. marts nåede sovjetiske styrker Østersø-kysten vest for Danzig, der foruden Nedre Schlesien, Vest- og Østpreusen blev afskåret fra det øvrige Tyskland. Evakuering over land var ikke længere muligt.

  Allerede i januar måned 1945 prøvede man at evakuere Stutthof. I kreaturvogne blev fangerne kørt mod Danzig, hvorfra de skulle have afsejlet vestpå med et stort passagerskib. Men transporten blev forsinket af angribende sovjetiske fly, og da fangerne endelige nåede Danzig, var det store skib sejlet, og de blev beordret tilbage til Stutthof.

                    Skuffelsen blandt fangerne havde været stor, men senere forstod de, at de havde været heldige. Det store skib hed Wilhelm Gustloff, og den 30. januar blev det torpederet af en sovjetisk U-båd og sank med mindst 5000 mennesker om bord. Kun 838 blev reddet af tyske marinefartøjer. De tyske myndigheder havde opgivet at holde tal på dem, der gik om bord, efter de første 5000. Antallet af ombordværende har derfor været meget større; nogle kilder taler om 8-10.000 mennesker. 

                       Den 25. april forlod man igen Stutthof og blev transporteret til Nickelswalde ved Weichsel-flodens udmunding. Med et landgangsfartøj, oprindeligt bygget med tanke på en invasion af England, blev man sejlet til halvøen Hela ud for Danzig-bugten, hvor de ca. 3300 fanger blev beordret ombord i fire flodpramme, der ikke var bygget til havsejlads. Under hele turen måtte man flere gange søge ly for angribende sovjetiske fly.

                   Den 28. april afsejlede man og nåede dagen efter Sassnitz på den nordøstlige del af Rügen. Her lå i øvrigt i gammel tid en vendisk borg, Arkona, som i 1168 blev erobret af Valdemar den Store og biskop Absalon. Rügens, og Tysklands, nordligste spids hedder Kap Arkona.

Efter afsejling fra Sassnitz, blev konvojen splittet af høj søgang, og én af flodprammene gik på grund ved øen Greifswalder Oie øst for Rügen. Den 30. april blev de ombordværende sejlet ind til Lauterbach på sydkysten af Rügen. Derfra afsejlede de i en ny pram sammen med en slæbebåd og et marinefartøj som eskorte. Undervejs sprang prammen læk, og de befalingshavende på slæbebåden og marinefartøjet besluttede at bringe prammen ind til Klintholm Havn på Møn.

Hermine Koschmieder

                            Det var ikke kun krigsfanger, der sad i Stutthof. Det var også tyske medlemmer af Jehovas vidner, som ikke ville sværge troskabsed til Hitler. Deriblandt den 19-årige Hermine Koschmieder, som var med på den pram, der kom til Møn.

                 Mange år senere fortalte hun derom i bogen ”Med glæden i behold”. Her fortæller hun om transporterne ud til udskibningshavnen, hvor de hele tiden måtte søge ly for beskydning fra sovjetiske fly. Om hvordan jorden på halvøen Hela ”skælvede og gyngede som budding” på grund af de ustandselige sovjetiske bombardementer. Ved afrejsen fra Stutthof havde de hver fået udleveret et halvt brød, et stykke margarine og et stykke hestekød med besked om, at det skulle række i mindst otte dage. Hun fortæller, hvordan de måtte overnatte på jorden de gange, hvor de var i land. Om de kolde nætter ude på havet, hvor de døde blev kastet over bord, og hvor også de halvdøde gik samme vej.

                 ”Det var i mellemtiden blevet den 5. maj 1945. Pludselig råbte en eller anden: ”Land i sigte!” ... vi (var) drevet om i rum sø i timer og dage uden mål og med. Indtil prammen trak vand ind og kom i havsnød. Nødflaget blev hejst. Kysten kom nærmere og nærmere ... Hvor var vi, hvilket land var det? Det var ikke noget hagekorsflag. Det var jo det danske flag!”

                  De var ankommet til Klintholm Havn på Møn.

Hermine Koschmieder blev født d. 13. november 1925 i den gamle tyske by, der engang hed Danzig: "Min fødeby hed dengang Danzig skriver hun i indledningen til sin erindringsbog fra 2007: "Die gerettete freude". Bogen udkom på dansk i 2013 under titlen Med glæden i behold". 2. udgave på dansk kom i 2015.  

    I bogen fortæller Hermine Koschmieder om sin opvækst i Danzig, om hvordan Jehovas vidner blev genstand for nazisternes fofølgelse, om det lange ophold i Koncentrationslejren Stutthof . Bogen rummer en læseværdig øjenvidneskildring af Stutthof-fangernes lange rejse fra den tyske Østersøkyst til Klintholm Havn på Møn. Læs uddrag fra bogen klik her:  Hermines beretning



Ankomst og modtagelse i Klintholm Havn på Møn

 Den 5. maj 1945 ankom overbetjent Ejner Lundstrøm fra Sorø til Klintholm Havn som leder af 13 modstandsfolk for at hente en stikker. Ved ankomsten blev de gjort opmærksom på den store pram, der lige var ankommet til havnen, og som en af de første danskere gik overbetjent Lundstrøm om bord. Senere skrev han en beretning derom. Læs Ejner Lundstrøms beretning .

Fotografiet viser overbetjent Lundstrøm til højre i billedet; personen ved siden af ham hed Leo Købmann.

I 1960 bragte BT en efterlysning af hjælperne fra Klintholm, og dr. Fenger, baron Rosenkrantz, redaktør Munch, bogholder Bruno Christensen som leder af modstandsbevægelsen på Møn og overbetjent Lundstrøm rejste 19. juli samme år til Warszawa og blev modtaget af repræsentanter for den polske stat.  

Lægebehandling

                        Den første læge, som - sammen med sin hustru -  ankom til Klintholm Havn, var mine bedsteforældres praktiserende læge, Rasmus J. Fenger, der havde en form for aftale med den lokale modstandsbevægelse om at stå til dens rådighed. Kort efter ankom fra Stege Dr. Bendt V. Mortensen (min families huslæge) og hans hustru, Helene Mortensen, som var formand for lokalafdelingen af Røde Kors. Mortensens dannede på stedet sammen med dr. Fenger og baron Rosenkrantz fra Liselund som repræsentant for Modstandsbevægelsen, en komite for at skaffe hjælp til folkene i prammen.
                  I Møns Folkeblad d. 7. maj 1945 udtalte dr. Fenger, at man under normale omstændigheder ville have indlagt samtlige prammens ombordværende, og at de ville kunne fylde Stege Sygehus i to år! Så galt gik det dog ikke; men det kunne man ikke vide på forhånd. Hen på efteråret 1945 kunne de tidligere Stutthof-fanger forlade Møn.

Læs Dr. Fengers historie , klik her  .




Der var fire pramme med Stutthof-fanger, der afsejlede fra bugten ved Danzig. Hvad blev der af de tre andre? Én forsvandt undervejs; det menes, den blev skudt i brand af sovjetiske fly. De to sidste nåede natten mellem d. 2. og d. 3. maj 1945 frem til bugten ud for byen Neustadt i Holsten. Her havde tyskerne stuvet et stort antal KZ-fanger, ikke mindst fanger fra Neuengamme-lejren, om bord på nogle skibe, der lå opankret i bugten, derunder et stort krydstogtskib, ”Cap Arcona”, søsat i 1927 og opkaldt efter Tysklands og Rügens nordligste punkt.

Der var også danske Stutthof-fanger med på de pramme, der ankom til Neustadt. Én af dem, Hans Christian Staub fra Fredericia, fortæller, hvordan man var fortsat fra Rügen til Stralsund, herfra d. 1. maj til Warnemünde, hvorfra man uden at kunne proviantere var fortsat langs med Østersøkysten til Travemünde og endelig var ankret op i Lübecker bugten. Her oplevede han, at et stort skib sprang i luften. Det store skib var formodentlig ”Cap Arcona”, der sammen med to andre skibe samme dag blev angrebet og sænket af det britiske Royal Air Force, RAF.


Læs Hans Christian Staubs beretning  :


Den 3. maj 1945 kl. 1945 kl.2 om eftermiddagen fløj de engelske Typhoon-jagere ind over bugten. I farten så piloterne ikke de jublende fanger, som begejstret vinkede af de fly, som de måtte tro var deres befriere. Da man desuden kom under beskydning af antiluftskyts fra ét af flygtningeskibene, oplevede man ingen tegn på overgivelse, men bombede skibene, der brød i brand og sank. Mere end 7.500 mennesker mistede livet, SS’ere, besætningsmedlemmer, men først og fremmest koncentrationslejrfanger. Det vides ikke, om der var Stutthof-fanger og i givet fald hvor mange om bord på de sænkede skibe. 

Senere samme dag kl. 4 om eftermiddagen nåede engelske landstyrker frem til havnen og opdagede tragedien. Den engelske kommandant lod afholde en mindehøjtidelighed på kysten ud for de sænkede skibe. 
                             Så måske var det dem, der nåede frem til Møn, der var de heldige.
Se
Billeder fra Prammen  .

Litteratur

Allan Huglstad: Men her skete jo intet. Møn besat og befriet 1940-1945. Møn Offset. 1993 .

Den Store Danske Encyclopædi. Internetudgaven, artikel om Klintholm Havn  . Gå et stykke ned i artiklen for at se hele billedserien. Under det enkelte billede, klik på "Mere" og derefter på "Se original".

Ejner Lundstrøm: Danske modstandsfolk bag jerntæppet. Udateret manuskript stillet til rådighed af Johannes Lundstrøm.

Erik Haaest: Aktion Prammen. Kertehuset, eksp. DBK, 1995.

Hermine Schmidt: Med glæden i behold. Gramma, 2. reviderede og ajourførte udgave, 2015.

Johannes Lundstrøm: - adskillige originalfotos fra Prammen.

Karl Bittel: Todesfahrt über die Ostsee. (I: Freie Welt, Berlin, 1966. Bd. 30, s.20-21 ).

Preben V. Andersen: Billede af Klintholm Søbad.

Rasmus J. Fenger: Rapport .... (I: Danske Lægememoirer. Samlet og udg. af Anker Aggebo. 5. Samling : 10 Lægers Erindringer fra Frihedskampen. 1946 .
Dr. Fengers rapport er også gengivet i Erik Haaest's ovennævnte bog samt i Henrik Havrehed: De tyske flygtninge i Danmark. 1987. Bilag 1, s. 339-344.)

Wilhelm Lange: Cap Arcona. Dokumentation. Das tragische Ende einiger Konzentrationslager-Evakuierungstransporte im Raum der Stadt Neustadt i Holstein. Magistrat der Stadt Neustadt in Holstein. 1988. S. 32ff .

Wilhelm Lange: Neueste Erkentnisse zur Bombardierung der KZ-Schiffe in der Neustädter Bucht am 3. Mai 1945: Vorgeschichte, Verlauf und Verantwortlichkeiten. (I: Häftlinge zwischen Vernichtung und Befreiung. …hrsg. von Detlef Garbe und Carmen Lange im Auftrag der KZ-Gedenkstätte Neuengamme. Edition Temmen, 2005. S. 217-229 ).





Tilbage til toppen af historien om "Prammen" ,

eller man kan vende tilbage til Starten af min hjemmeside




© Ove Christiansen, 2015.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.09 | 12:49

Hej Ove . Fin side du har . Ved du hvor man kan finde så meget info som muligt om D-2500 da jeg vil bygge en i målestok 1:32 .... hilsen Niels .....

...
12.07 | 12:52

ich brauche ein Ersatzteil für 1030 Schneidwerk (4,3 m ) das Messerantriebsgetriebe ist Verzahnung kaput entweder Welle und hebel od komplett bitte dringend

...
08.02 | 14:55

Hej Niels Jensen
har desværre ingen bytter af dem kun i samlingen

...
02.02 | 16:21

Jeg mangler billed og brochurer over den første selvkørende Dronningborg SÆKKE maskine, kan man hjælpe mig med det?
VH. Niels Jensen

...
Du kan lide denne side