Historien om Dronningborg mejetærskere

Bugserede mejetærskere D-500, D-600, D-750

D-750

                 Dronningborgs første bugserede mejetærsker blev prøvekørt i 1953, men blev ophugget efter endt prøvekørsel, da I. Damgaard Nielsen ikke mente, den levede op til fabrikkens kvalitetskrav.

                 I efteråret 1953 startede udviklingen af en prototype til afprøvning i høsten 1954. Efter afprøvning og forbedringer besluttede man at bygge 5 4½-fods bugserede mejetærskere til afprøvning i høsten 1955. Med henblik på høsten 1956 blev det besluttet at fremstille 50 5 fods mejetærskere, som man kunne markedsføre i 1955 under betegnelsen D-500 (D-480).  En danskfremstillet bugseret Dronningborg mejetærsker konstrueret specielt til danske høstforhold.    

                I 1965 kom den 6 fods D-600 på markedet. Og i 1967 kom en 7½ fods bugseret mejetærsker, D-750. (Se billedet). Den var oprindeligt udviklet og produceret i 1965 af VETY, maskinfabrikken "Vestjyden" i Lemvig, som i 1967 blev opkøbt af Dronningborg. Her var fremføringssejlet erstattet og skærebordet udstyret med indføringstromle og indføringskanal, der fordelte materialet jævnt i tærskecylinderen. Det var en stor nyhed for en bugseret mejetærsker. 

Selvkørende mejetærskere D-900, D-950

D-900

I begyndelsen af 1958 blev det besluttet at udvikle en selvkørende mejetærsker, der blev afprøvet sommeren 1958 i Danmark og senere i Norge. Det blev en 7½ fods selvkørende mejetærsker D-900 (D-880) (Se billedet),  og D-950, hvor ca. 50% af komponenterne var genbrug af den 7½ fods bugserede model, der nu på en måde blev i stand til at køre selv.

                 20 maskiner blev fremstillet til sæsonen 1959. Først afprøvet hos Landbrugsteknisk Institut i Norge og året efter i Danmark ved Statens Redskabsprøver.

                  Et lille curiosum: Skærebordets bredde blev målt i fod, en måleenhed, der dengang varierede fra land til land afhængig af en menneskefods længde. Da norske "fødder" dengang var mindre end danske blev 7½ fods maskinen i Norge opfattet som en 8 fods maskine.       

             Gennem årene blev Dronningborg produkter internationalt kendt. Man eksporterede til hele verden. Dronningborg mejetærskere var i 1964 den mest solgte mejetærsker i Irland, og man havde afdelinger i Sverige og England.

                Der er ikke plads til detaljeret omtale af hver enkelt af Dronningborgs mejetærskermodeller. Her må man se på den enkelte model i billedgalleriet    Dronningborg mejetærskere , klik her .  

"Great Dane", D-1500 og D-1800

D-1500

  The "Great Dane", der dengang var Danmarks største mejetærsker, blev markedsført fra 1965 i to versioner, 10-fods modellen D-1500 og 13-fods modellen D-1800. Den kunne leveres med førerhus og klimaanlæg.

        I en brochure citeres følgende udtalelser:

"Kapaciteten er dobbelt så stor som på min 8-fods Dronningborg" (Farmers Weekly). "Aldrig har jeg set en mejetærsker køre så hurtigt med så lille et spild og så fin en færdigvare" (Farmer and Stockbreeder). "Den er fantastisk i lejesæd" (Power Farming). "Problemerne i høsten har aldrig været klaret så let som i år" (Anders Dahl Pedersen, Råby).

   I 1968 kom 8½ fods mejetærskeren D-1200. Herefter var "Hydraulisk orbitrolstyring" standard på en Dronningborg mejetærsker. Det vil sige, at der kun er ét håndtag til manøvrering; vendinger kan foretages mere glidende uden brug af kobling eller gearskift.    

Fondsejet

  Fabrikant I. Damgård Nielsen (se illustration - kommer senere) døde i 1966. Men allerede i 1964 var virksomheden overdraget til en selvejende institution, Dronningborg Maskinfabriks Fond. Ifølge en paragraf i fondens fundats kunne der ydes støtte til videnskab og forskning inden for landbruget.

D-2200, D-2250, D-2500, D-2600

D-2500

I 1969 kom D-2500 som en 14-fods, 16-fods mejetærsker, der efterfulgtes i 1975 af 16-fods, 18-fods, 22-fods modellen D-2600.

       D-2500 anses for at være en af de flotteste mejetærskere produceret på Dronningborg Maskinfabrik. Se illustrationen.      

    I 1971 kom D-2200 som en 12-fods, 14-fods og 16-fods mejetærsker. Den efterfulgtes i 1974 af storebroderen D-2250. D-2200 blev set som særlig anvendelig på større brug og maskinstationer.  

        I 1975 fik ingeniør Søren Hugo Andersen designerprisen for D-2200.

Ellert'en

U-36

        I begyndelsen af 1980'erne var Dronningborg Maskinfabrik desuden involveret i en tidlig fase af udviklingen af den batteridrevne bil, Ellert'en. Fabrikkens udviklingschef, Steen V. Jensen, havde udarbejdet en grundskitse, og sammen med Energistyrelsen investerede man 1,6 millioner kroner i udviklingen af en prototype, U-36. I 1984 trak fabrikken sig dog ud af projektet, da man ikke havde haft planer om at indgå i en egentlig produktion.  

Ny kapital

I 1982 fik man behov for at udvide aktiekapitalen fra 15 mio. til 70 mio., fordelt således: Dronningborg Maskinfabriks Fond, 41%, Chr. Augustinus Fabrikker A/S, 17%, Pensionskasser tilknyttet PKA: 22%, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD): 22%. I 1984 skete yderligere kapitaltilførsel fra ovennævnte investorer.

Forud for dette var gået en økonomisk krise, som vil blive nærmere beskrevet.

Ny teknologi: Dansk Data Service

Allerede i begyndelsen af 1970'erne besluttede Dronningborgs ledelse at indføre edb i produktionen. Hermed blev Dronningborg Maskinfabrik en pioner inden for CAD/CAM området.    

          Op gennem 1970'erne og 1980'erne stod man selv for driften af systemerne, der senere udskiltes i et selvstændigt selskab, Dania Data Service, der i 1987 havde 70 ansatte og en omsætning på 30 mill. kr.

         Anvendelsen af edb muliggjorde et produktionsprincip, der kaldtes "just-in-time". I stedet for masseproduktion produceres efter ordrer. En komponent produceres nu først dagen før, den skal monteres. Således produceres meget få eller ingen komponenter til lager; den interne lagertid reduceres til et minimum, og store mellemlagre undgås. Der frigøres kapital fra lagrene, således at det betale sig at producere små serier.

         I 1987 var Dronningborgs mellemlagre på den måde reduceret med 25 %, og gennemløbstiden for en mejetærsker var nede på 25 dage mod 100 tre år tidligere. Selvom en mejetærsker består af 5000 enkeltkomponenter.("gennemløbstid": tidsrummet fra produktion af den første komponent, indtil den færdige mejetærsker står klar).

          I 1991 opererede man med en produktion på ca. 800 mejetærskere om året baseret på detaljerede produktionsplaner for ti dage ad gangen.

Kilder: Civiløkonomen 11/1987. CAD/CAM world. 1991, årg. 4, nr. 5 . (Ifølge CAD/CAM's artikel skulle gennemløbstiden være blevet reduceret til 25 dage fra 50 dage; men tidsrummet oplyses ikke).

Århundredets mejetærskerhandel

     I juni 1984 indgik man en aftale om produktion af mejetærskere til den canadisk-britiske koncern Massey-Ferguson (oprindeligt en fusion mellem det canadiske Massey-Harris og det engelske Ferguson).

            Foruden fabrikken i Randers bestod hele koncernen derefter af en række skandinaviske salgscentre samt Dania Traktor A/S i Kbh. overtaget fra MF.

             Baggrunden var en krise i landbruget, der skyldtes den amerikanske præsident Jimmy Carters kornembargo mod Sovjetunionen pga. dette lands invasion i Afghanistan. En høj rente i USA nævnes også som årsag til landbrugskrisen. Salget af mejetærskere i den vestllge verden faldt fra ca. 80.000 i slutningen af 1970'erne til godt 40.000 i 1984.

          Massey-Ferguson var i samme periode reduceret fra 68.000 ansatte til 22.000. Man skulle forny sin mejetærsker modelrække, hvilket ville kræve store investeringer. Her var Dronningborg Maskinfabrik parat til at introducere en helt ny generation af mejetærskere baseret på ny teknologi og brugerkomfort.

           Der blev derefter produceret Dronningborg Mejetærskere i MF farver og med MF typebetegnelse. Samtidigt med at der fortsat produceredes mejetærskere med navnet "Dronningborg".

          Dronningborg Maskinfabrik bevarede sin selvstændighed, opretholdt sit eget salg i Skandinavien. Foruden veletablerede eksportmarkeder som Saudi-Arabien, Tunis, Belgien kom man nu i kraft af eksportaftalen med MF så langt væk som til Japan, Australien, Sudan samt de europæiske hovedmarkeder.

Kilde: Børsen/Østjylland, den 18. marts 1985. 

           Se en brochure udgivet efter samarbejdet med MF; brochuren dækker Dronningborg koncernens produktprogram, som blev forhandlet af dens D-centre og et stort antal private forhandlere i Dronningborg og Dania Traktors forhandlerkæder:      Dronningborg MF . Se også koncernens organisation på sidste side i brochuren.

Ny generation

D-3000

 I løbet af 1970'erne var Dronningborg Maskinfabrik blevet Danmarks eneste mejetærskerproducent. Med et produktprogram alene udviklet til det skandinaviske marked.

I sin Hovedplan fra 1975 sigtede man på at udvikle en række nye grundtyper, der skulle være klar til høsten 1980.

I 1979 kom fire ud af de nye grundtyper: D-3000 (se illustrationen), D-4000, D-7000, D-8000. Eftersom D-1900 havde været en prototype på det nye mejetærskerprogram, kom den til at indgå deri som D-7000.

Senere kom de 4 "søstre": D-4500, D-7200, D-7500, D-8500 beregnet til eksportmarkedet; dog retter D-7500 og D-8500 sig mod "store landbrug og maskinstationer".

Daniavision

           I 1989 introducerede Dronningborg Maskinfabrik et nyudviklet edb-system på sine mejetærskere, og som blev beskrevet i en artikel i "Ingeniøren" 10. marts 1989. Systemet hed "Daniavision" og gav under kørslen oplysninger om det gennemkørte areal, hastigheden, brændstofforbruget og høstudbyttet. På basis af de registrerede oplysninger indgik systemet desuden i styringen af de processer, maskinen udførte.      

     Systemet skulle kunne fungere i et maskinelt miljø, hvor der kunne være meget vådt, meget støvet samt rystelser fra maskineriet. Derfor var systemet afprøvet af Elektronikcentralen, hvor man i flere år havde specialiseret sig i afprøvning af landbrugselektronik. I høsten 1988 havde 80 test-eksemplarer af Daniavision været i drift; 30 af disse i England; tre-fire stykker i Frankrig og nogle i Sverige.

    Da 75% af  Dronningborgs produktion på dette tidspunkt gik til eksport, var Daniavision gjort flersproget og kunne "tale" dansk, engelsk, fransk, tysk, svensk og serbokroatisk! 

        Fra begyndelsen af 1990'erne , hvor man var Skandinaviens eneste producent af høstmaskiner, var en mejetærsker fra Randers udstyret med dette overvågnings- og registreringssystem, der under kørslen gav et totalbillede af høsten og maskinens effektivitet.  Kombineret med en GPS, der viste mejetærskerens nøjagtige position, kunne man fremstille markudbyttekort. På basis af disse kunne landmanden " ... ændre variationer i udbyttet ved hjælp af for eksempel bedre dræning, differentieret gødningstildeling og sprøjtning." (Citat fra brochure).

 

                       "Med den nye teknologi er det muligt at optimere høstudbyttet, reducere udgifterne til gødning og samtidigt være med til at forbedre miljøet. Det er trenden", udtalte den administrerende direktør, Niels Jørn Rahbek, til Børsens Nyhedsmagasin 1994, nr.4.

            Man har på dette tidspunkt (1994) desuden allieret sig med Institut for Fremtidsforskning for at få ideer til nye produktionstyper.

 

                       I 1997 anses den dansk-producerede mejetærsker for at være blandt de teknologisk mest avancerede. Ved hjælp af en satelitforbindelse kan mejetærskeren lave et kort over gårdens marker, så forbrug af gødning og såsæd kan optimeres.

            Systemet, Agrivision, var blandt vinderne af den danske ID-pris for godt industrielt design.       

           At man allerede tidligere var bevidste om miljøhensyn fremgår af en brochure fra sidste halvdel af 1980'erne, hvor man under kunstgødningssprøjter læser følgende: "Kunstgødning er nødvendig - men både økonomi og miljøhensyn kræver nøjagtig spredning - og kun i det aktuelle dyrkningsareal, - ikke i grøfter og vandløb". - "Pas godt på dig selv, pas godt på afgrøden, pas godt på miljøet. Kontakt med sprøjtemidler bør undgås".  Se brochuren her: Dronningborg MF       

Nye ejere, MF 9280 DELTA

      I 1991 var man kommet i økonomiske vanskeligheder, men virksomheden blev reddet, bl.a. ved at en stor aktieanpart blev købt af det engelske Massey-Ferguson, som i 1998 blev overtaget af den amerikanske koncern AGCO. Varemærket ”Dronningborg” forsvandt til fordel for ”Massey-Ferguson” eller ”MF”, men udvikling og produktion fortsatte i Randers.

Og i 2009 blev en ny og meget avanceret mejetærsker, MF 9280 DELTA, se billedet, udviklet og produceret af fabrikken i Randers. Den var baseret på et nyt konstruktionsprincip, som amerikanske udviklere uden held havde prøvet at få til at virke gennem tre år.

Men i Randers kunne man, og efteråret 2009 blev maskinen kåret af tyske landbrugsjournalister som ”Machine of the Year 2010” på Agritechnica-messen i Hannover.

Men måneden efter meddelte AGCO, at man agtede at lukke fabrikken i Randers og flytte mejetærsker-produktionen til Breganze i Norditalien, og fredag d. 9. juli 2010 var det fyraften for sidste gang på det, der startede som Dronningborg Maskinfabrik.[2]

En tidligere ansat ved Dronningborg Maskinfabrik, Steen Trampedach, har fortalt, hvorledes den amerikanske direktør havde været overrasket over, at de ansatte – til trods for meddelelsen om lukningen – blev ved med at passe deres arbejde og overholde alle aftaler lige til den sidste dag. Han havde rost dem for det og udtalt, at Danmark nok var det eneste land, hvor man kunne nedlægge en sådan arbejdsplads uden at det havde givet anledning til demonstrationer, arbejdsnedlæggelser og modarbejdelser.

”Men I Randers var vi stolte af vores produkt - og ville til det sidste vise at vi har kæmpet alt det vi kunne, og med god samvittighed aflevere vores produkt til Italienerne, med håb om at det vil leve mange år endnu.” [3]

 

Se også Dronningborg mejetærskere og Dronningborg album  samt Dronningborg MF album Dronningborg Koncernens samlede produkt-sortiment i sidste halvdel af 1980'erne.

Se Steen Trampedachs hjemmeside, klik her

Flere oplysninger og illustrationer kan findes hos Facebook-gruppen For gamle ansatte på Dronningborg Maskinfabrik, klik her

Oplysninger om Dronningborg maskinfabrik kan også findes under: Søhøjlandets Landbrugsmuseum samt  Fakta om Danske Virksomheder

 


[2]   Weekendavisen d. 23.07.2010. 1. sektion, s.4.

[3]   Steen Trampedach i mail til mig 17.10.2010.

Powerflow skærebord

Powerflow skærebordet beskrives som noget af det bedste, der er lavet på fabrikken i Randers. Her havde man noget unikt sammenlignet med konkurrenterne.

Det ideelle skærebord til langstråede afgrøder har stor afstand mellem kniv og indføringstromle, og det ideelle skærebord til kortstråede afgrøder har lille afstand. Kompromiser var blevet forsøgt. Men Powerflowskærebordet imødekom begge behov.

Materialet blev her ført fra kniven og frem til indføringstromlen af gummibælter med medbringere.

Powerflow skærebordet kunne øge kapaciteten med op til 15% i kornafgrøder og 50% i raps. "Skærebordene er konstrueret til at sikre jævn ilægning af afgrøden til tærskecylinderen - en forudsætning for maximal ydelse og bedst mulig tærske- og udskillelseseffektivitet. ..... Hvis uheldet er ude og materialet har sat sig fast i skærebordet og indføringskanalen, trykker føreren blot på en kontakt i førerhuset, og den elektriske reversering fører materialet ud.". (Citat fra brochure).

Se også billedet i Dronningborg mejetærskere .

Politisk kommentar

          "Hvordan placerer en dansk mejetærskerfabrik sig i første række i den hårde konkurrence mod verdensgiganterne?

Svaret er enkelt: Man gør simpelthen tingene bedre. Man lægger større omhu i detaillerne, større vægt på kvalitet og driftssikkerhed - og giver kunderne væsentlig flere fordele for pengene"

Det er netop, hvad Dronningborg har gjort med sine store 10- og 13-fods mejetærskere - D-1500 og D-1800 - og det var nøjagtigt det samme, man gjorde, da man i sin tid konkurrerede de udenlandske bugserede mejetærskere ud af det danske marked.

Citatet stammer fra en brochure for Dronningborgs D-1500 og D-1800 mejetærskere, også kaldet "Great Dane", der kom i begyndelsen af 1970'erne.

Når produktionsvirksomheder som Dronningborg Maskinfabrik forsvinder fra Danmark, hører man tit den belæring, at det er selvforskyldt; vi skal ikke bare blive ved at køre i de samme traditionelle baner; vi skal i stedet være kreative og innovative, være fremtidsrettede, gå nye veje, være miljøbevidste, satse på kvalitet i stedet for på kvantitet osv. Vi skal ikke længere leve af produktion, men af know-how osv. Og man overser, at know-how ikke opstår af sig selv ud af den blå luft, men i et produktionsmiljø.

Denne bedrevidende og overfladiske belæring kommer fra intellektuelle personer uden tilknytning til produktionslivet, og som ikke har gidet sætte sig ind i tingene. Desværre har de stor indflydelse på meningsdannelsen. 

I forhold til fabrikken i Randers er disse belæringer malplacerede og overflødige. Netop hvad angår innovation var man blandt de førende internationalt. Også hvad angår miljøhensyn, som det fremgår af tidligere afsnit. Og som ovenstående citat viser, var man også tidligt bevidst om det nødvendige i at satse på kvalitet, hvis man ville klare sig internationalt.

Men lige lidt hjalp det; fabrikken i Randers lukkede. Know-how, det havde taget 116 år at opbygge, og som her havde gjort Danmark førende internationalt, forsvandt ud af landet. Ikke til et lavtlønsland i det fjerne Østen, men til Italien. Og de intellektuelle kredse, der vil belære os om, at vi skal leve af know-how, være innovative osv., osv., de har været totalt ligeglade.

Der kan stadig fremstilles mejetærskere i Europa, hvor koncernen AGCO fortsat er repræsenteret i Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Holland og Italien.

Litteratur

40 Aar. Dronningborg Maskinfabrik. 1934,         

75 år i landbrugets tjeneste. Dronningborg Maskinfabrik A/S, 1969. 

Børsen/Østjylland, den 18. marts 1985.       

Børsens Nyhedsmagasin. 1994, årg. 10, nr. 4, s. 64-66. 

Børsens Nyhedsmagasin. 1998. nr. 2, s. 60.  

CAD/CAM world. 1991, årg. 4, nr. 5, s. 10-11.

Civiløkonomen 11/1987.

Dansk Industri 1983, nr. 11, s 24-25.     

Det danske Landbrugs Historie. Fjerde Bind: Bygninger - Mejeri - Redskaber. 1925-33.

Henning Bitsch: Elbilfascination. 2013

Illustreret Tidende. 1917. Nr. 33, s. X-XL: "Dronningborg Maskinfabrik:     

Ingeniøren, 10. marts 1989.

Jørgen Kjær: Dronningborg - den danske mejetærsker. I: Veterantraktoren. Fra motorplov til mejetærsker. 2012. S. 102 - 129.

Kaj Holmegaard: Mejetærskeren i Danmark. 2016. 

Måneds Børsen, 1982 nr.10.

 

© Ove Christiansen. 2017.   

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.10 | 19:09

Tværsiggård ved Hornsyld tog en af de første D-500 tankmaskiner med åben tank i brug i høståret1959.

...
03.09 | 14:01

Som messedreng sejlede jeg med ss Wm Th Malling der blev minespængt efter krigen. Findes der oplysninger om skibet?

...
30.08 | 14:46

Fint arbejde du har lavet tænkte på om du evt har nogle ideer hvor man kan finde billeder af de tyske skibe som ligger som vrag i dk ? medadm vragguiden .dk

...
19.08 | 13:09

Hei.
Hvor mon hr. Himler hadde tænkt at disse fanger ellers skulle havne? Han som ville drepe alle jøder? Mon han trodde at alle ville bli frigitt av russerne?

...
Du kan lide denne side