Dronningborg nyere historie

Ny generation

D-3000

 


I løbet af 1970'erne var Dronningborg Maskinfabrik blevet Danmarks eneste mejetærskerproducent. Med et produktprogram alene udviklet til det skandinaviske marked.

I sin Hovedplan fra 1975 sigtede man på at udvikle en række nye grundtyper, der skulle være klar til høsten 1980.

I 1979 kom fire ud af de nye grundtyper: D-3000 (se illustrationen), D-4000, D-7000, D-8000. Eftersom D-1900 havde været en prototype på det nye mejetærskerprogram, kom den til at indgå deri som D-7000.

Senere kom de 4 "søstre": D-4500, D-7200, D-7500, D-8500 beregnet til eksportmarkedet; dog retter D-7500 og D-8500 sig mod "store landbrug og maskinstationer".

Daniavision

           I 1989 introducerede Dronningborg Maskinfabrik et nyudviklet edb-system på sine mejetærskere, og som blev beskrevet i en artikel i "Ingeniøren" 10. marts 1989. Systemet hed "Daniavision" og gav under kørslen oplysninger om det gennemkørte areal, hastigheden, brændstofforbruget og høstudbyttet. På basis af de registrerede oplysninger indgik systemet desuden i styringen af de processer, maskinen udførte.      

     Systemet skulle kunne fungere i et maskinelt miljø, hvor der kunne være meget vådt, meget støvet samt rystelser fra maskineriet. Derfor var systemet afprøvet af Elektronikcentralen, hvor man i flere år havde specialiseret sig i afprøvning af landbrugselektronik. I høsten 1988 havde 80 test-eksemplarer af Daniavision været i drift; 30 af disse i England; tre-fire stykker i Frankrig og nogle i Sverige.

    Da 75% af  Dronningborgs produktion på dette tidspunkt gik til eksport, var Daniavision gjort flersproget og kunne "tale" dansk, engelsk, fransk, tysk, svensk og serbokroatisk! 

        Fra begyndelsen af 1990'erne , hvor man var Skandinaviens eneste producent af høstmaskiner, var en mejetærsker fra Randers udstyret med dette overvågnings- og registreringssystem, der under kørslen gav et totalbillede af høsten og maskinens effektivitet.  Kombineret med en GPS, der viste mejetærskerens nøjagtige position, kunne man fremstille markudbyttekort. På basis af disse kunne landmanden " ... ændre variationer i udbyttet ved hjælp af for eksempel bedre dræning, differentieret gødningstildeling og sprøjtning." (Citat fra brochure).

 

                       "Med den nye teknologi er det muligt at optimere høstudbyttet, reducere udgifterne til gødning og samtidigt være med til at forbedre miljøet. Det er trenden", udtalte den administrerende direktør, Niels Jørn Rahbek, til Børsens Nyhedsmagasin 1994, nr.4.

            Man har på dette tidspunkt (1994) desuden allieret sig med Institut for Fremtidsforskning for at få ideer til nye produktionstyper.

 

                       I 1997 anses den dansk-producerede mejetærsker for at være blandt de teknologisk mest avancerede. Ved hjælp af en satelitforbindelse kan mejetærskeren lave et kort over gårdens marker, så forbrug af gødning og såsæd kan optimeres.

            Systemet, Agrivision, var blandt vinderne af den danske ID-pris for godt industrielt design.       

           At man allerede tidligere var bevidste om miljøhensyn fremgår af en brochure fra sidste halvdel af 1980'erne, hvor man under kunstgødningssprøjter læser følgende: "Kunstgødning er nødvendig - men både økonomi og miljøhensyn kræver nøjagtig spredning - og kun i det aktuelle dyrkningsareal, - ikke i grøfter og vandløb". - "Pas godt på dig selv, pas godt på afgrøden, pas godt på miljøet. Kontakt med sprøjtemidler bør undgås".  Se brochuren her: Dronningborg MF                            

                        

Nye ejere, MF 9280 DELTA

      I 1991 var man kommet i økonomiske vanskeligheder, men virksomheden blev reddet, bl.a. ved at en stor aktieanpart blev købt af det engelske Massey-Ferguson, som i 1998 blev overtaget af den amerikanske koncern AGCO. Varemærket ”Dronningborg” forsvandt til fordel for ”Massey-Ferguson” eller ”MF”, men udvikling og produktion fortsatte i Randers.

Og i 2009 blev en ny og meget avanceret mejetærsker, MF 9280 DELTA, se billedet, udviklet og produceret af fabrikken i Randers. Den var baseret på et nyt konstruktionsprincip, som amerikanske udviklere uden held havde prøvet at få til at virke gennem tre år.

Men i Randers kunne man, og efteråret 2009 blev maskinen kåret af tyske landbrugsjournalister som ”Machine of the Year 2010” på Agritechnica-messen i Hannover.

Men måneden efter meddelte AGCO, at man agtede at lukke fabrikken i Randers og flytte mejetærsker-produktionen til Breganze i Norditalien, og fredag d. 9. juli 2010 var det fyraften for sidste gang på det, der startede som Dronningborg Maskinfabrik.[2]

En tidligere ansat ved Dronningborg Maskinfabrik, Steen Trampedach, har fortalt, hvorledes den amerikanske direktør havde været overrasket over, at de ansatte – til trods for meddelelsen om lukningen – blev ved med at passe deres arbejde og overholde alle aftaler lige til den sidste dag. Han havde rost dem for det og udtalt, at Danmark nok var det eneste land, hvor man kunne nedlægge en sådan arbejdsplads uden at det havde givet anledning til demonstrationer, arbejdsnedlæggelser og modarbejdelser.

”Men I Randers var vi stolte af vores produkt - og ville til det sidste vise at vi har kæmpet alt det vi kunne, og med god samvittighed aflevere vores produkt til Italienerne, med håb om at det vil leve mange år endnu.” [3]

 

Se også Dronningborg mejetærskere og Dronningborg album  samt Dronningborg MF album Dronningborg Koncernens samlede produkt-sortiment i sidste halvdel af 1980'erne.

Se Steen Trampedachs hjemmeside, klik her

Flere oplysninger og illustrationer kan findes hos Facebook-gruppen For gamle ansatte på Dronningborg Maskinfabrik, klik her

Oplysninger om Dronningborg maskinfabrik kan også findes under: Søhøjlandets Landbrugsmuseum samt  Fakta om Danske Virksomheder

 


[2]   Weekendavisen d. 23.07.2010. 1. sektion, s.4.

[3]   Steen Trampedach i mail til mig 17.10.2010.

 

Powerflow skærebord

Powerflow skærebordet beskrives som noget af det bedste, der er lavet på fabrikken i Randers. Her havde man noget unikt sammenlignet med konkurrenterne.

Det ideelle skærebord til langstråede afgrøder har stor afstand mellem kniv og indføringstromle, og det ideelle skærebord til kortstråede afgrøder har lille afstand. Kompromiser var blevet forsøgt. Men Powerflowskærebordet imødekom begge behov.

Materialet blev her ført fra kniven og frem til indføringstromlen af gummibælter med medbringere.

Powerflow skærebordet kunne øge kapaciteten med op til 15% i kornafgrøder og 50% i raps. "Skærebordene er konstrueret til at sikre jævn ilægning af afgrøden til tærskecylinderen - en forudsætning for maximal ydelse og bedst mulig tærske- og udskillelseseffektivitet. ..... Hvis uheldet er ude og materialet har sat sig fast i skærebordet og indføringskanalen, trykker føreren blot på en kontakt i førerhuset, og den elektriske reversering fører materialet ud.". (Citat fra brochure).

Se også billedet i Dronningborg mejetærskere .

Politisk kommentar

          "Hvordan placerer en dansk mejetærskerfabrik sig i første række i den hårde konkurrence mod verdensgiganterne?

Svaret er enkelt: Man gør simpelthen tingene bedre. Man lægger større omhu i detaillerne, større vægt på kvalitet og driftssikkerhed - og giver kunderne væsentlig flere fordele for pengene"

Det er netop, hvad Dronningborg har gjort med sine store 10- og 13-fods mejetærskere - D-1500 og D-1800 - og det var nøjagtigt det samme, man gjorde, da man i sin tid konkurrerede de udenlandske bugserede mejetærskere ud af det danske marked.

Citatet stammer fra en brochure for Dronningborgs D-1500 og D-1800 mejetærskere, også kaldet "Great Dane", der kom i begyndelsen af 1970'erne.

Når produktionsvirksomheder som Dronningborg Maskinfabrik forsvinder fra Danmark, hører man tit den belæring, at det er selvforskyldt; vi skal ikke bare blive ved at køre i de samme traditionelle baner; vi skal i stedet være kreative og innovative, være fremtidsrettede, gå nye veje, være miljøbevidste, satse på kvalitet i stedet for på kvantitet osv. Vi skal ikke længere leve af produktion, men af know-how osv. Og man overser, at know-how ikke opstår af sig selv ud af den blå luft, men i et produktionsmiljø.

Denne bedrevidende og overfladiske belæring kommer fra intellektuelle personer uden tilknytning til produktionslivet, og som ikke har gidet sætte sig ind i tingene.

I forhold til fabrikken i Randers er disse belæringer malplacerede og overflødige. Netop hvad angår innovation var man blandt de førende internationalt. Også hvad angår miljøhensyn, som det fremgår af tidligere afsnit. Og som ovenstående citat viser, var man også tidligt bevidst om det nødvendige i at satse på kvalitet, hvis man ville klare sig internationalt.

Men lige lidt hjalp det; fabrikken i Randers lukkede. Know-how, det havde taget 116 år at opbygge, og som her havde gjort Danmark førende internationalt, forsvandt ud af landet. Ikke til et lavtlønsland i det fjerne Østen, men til Italien. Og de intellektuelle kredse, der vil belære os om, at vi skal leve af know-how, være innovative osv., osv., de har været totalt ligeglade.

Der kan stadig fremstilles mejetærskere i Europa, hvor koncernen AGCO fortsat er repræsenteret i Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Holland og Italien.

Litteratur

40 Aar. Dronningborg Maskinfabrik. 1934,         

75 år i landbrugets tjeneste. Dronningborg Maskinfabrik A/S, 1969. 

Børsen/Østjylland, den 18. marts 1985.       

Børsens Nyhedsmagasin. 1994, årg. 10, nr. 4, s. 64-66. 

Børsens Nyhedsmagasin. 1998. nr. 2, s. 60.  

CAD/CAM world. 1991, årg. 4, nr. 5, s. 10-11.

Civiløkonomen 11/1987.

Dansk Industri 1983, nr. 11, s 24-25.     

Det danske Landbrugs Historie. Fjerde Bind: Bygninger - Mejeri - Redskaber. 1925-33.

Henning Bitsch: Elbilfascination. 2013

Illustreret Tidende. 1917. Nr. 33, s. X-XL: "Dronningborg Maskinfabrik:     

Ingeniøren, 10. marts 1989.

Jørgen Kjær: Dronningborg - den danske mejetærsker. I: Veterantraktoren. Fra motorplov til mejetærsker. 2012. S. 102 - 129.

Kaj Holmegaard: Mejetærskeren i Danmark. 2016. 

Måneds Børsen, 1982 nr.10.

 

© Ove Christiansen. 2017.      

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.05 | 17:19

Tillykke med dit BB tærskeværk. Ove Christiansen

...
07.05 | 16:05

Dejlig side.jeg har lige erhvervet et bror. Bendix tærskeværk fra 1950 hvis interesseområde historie mail, kurtjensen4054@gmail .com

...
03.05 | 21:09

er der nogen der har kenskab til havnefogeden fra år 1900,jeg tror hans kone hed marie.

...
29.03 | 14:17

Personen yderst til højre må være - nej, det er Ejner Lundstrøm.

...
Du kan lide denne side